Rundt om Christian den fjerde
Christian IV, malet af Karel van Mander III
- Historiker Steen Ivan Hansen inviterer indenfor i Christian IV's modsætningsfyldte univers
- Få MERE VIDEN om en af Danmarkshistoriens kontroversielle konger
- Tirsdagene 27/1, 3/2, 17/2 og 24/2 fra kl. 15-16.45
- N.J. Fjordsgades Skole, foredragssalen, lokale 2.4
- MEDLEMSRABAT til denne foredragsrække
RABAT på 50 kr. for medlemmer af foreningen KulturXpressen Aarhus: Indtast KODEN: christian-4 i feltet RABATKODE ved tilmeldingen.
Medlemskab er dog ingen forudsætning for at deltage! Du kan læse mere om medlemskab HER
Rundt om Christian IV
Fire billedforedrag ved historiker Steen Ivan Hansen
Kongen som familiefar og politiker. Nok ønskede Christian IV (1577-1648) at fremtræde som den store hærfører og monark, og hans krige førte landet ud i store vanskeligheder, som også kostede Danmark dyrt på langt sigt. Christian IV var dog også i langt højere grad end de fleste andre konger optaget af familielivet og børnene. Vi vil kigge på dette og på de omstændigheder, som førte til datteren Leonora Christines ægteskab med landsforræderen Corfitz Ulfeldt – og alt det, det førte med sig. Kongen var en skuffet og bitter mand ved sin død i 1648.
Christian IV’s byggerier. Han regnes som den mest byggelystne af alle vore konger - og med rette. Vi kan alle glæde os over de mere eller mindre velbevarede byggerier, Rosenborg Slot, Frederiksborg Slot, Kronborg, kæmpetårnet på Koldinghus, Nyboder og ikke mindst aktuelt lige nu: Børsen.
Vi vil også forsøge at indkredse, hvor meget kongen selv engagerede sig i byggerierne, og hvor meget hans bygmestre stod for.
Byer og kompagnier. Christian IV grundlagde en stor håndfuld byer eller nye bydele, og de fleste slog ganske godt an. Flottest og mest betydningsfuld er nok Kristianstad i Skåne, hvor Trefoldighedskirken udgør kongens mest vellykkede kirkebyggeri. Også Christianshavn var et vellykket projekt, mens f.eks. Glückstadt i Holsten, Kristianopel m.fl. kun blev beskedne byer.
Vi vil endvidere kigge på hans kompagnier: Saltkompagniet, Silkekompagniet og Ostindisk Kompagni. Også kobbermøllen i Kruså og sølvminen i Kongsberg skyldes denne konges virketrang.
Christian IV som politiker. Vi vil i dette foredrag undersøge kongens virke på det politiske plan, fra han overtager magten i 1596, over hans udfordrende politik i forhold til især Sverige, de tabte krige, og til det sammenbrud hans regeringstid næsten førte til. Vi vil også tale om Christian IV som dommer – og som heksejæger.
Øverst: Det berømte rytterbillede af Christian IV - udført af Karel van Mander III (Kilde: Wikimedia Commons)
Nederst: Børsen - før branden. Et af Christian IV's store byggeprojekter var Børsen (Kilde: Wikimedia Commons)

Tilmelding og praktisk information
| Startdato | 27-01-2026 15:00 |
| Slutdato | 24-02-2026 16:45 |
| Pris | kr. 600,00 |
| Medlemspris | 550,00 (Bliv medlem her) |
| Arrangementsnummer | 2601 (Oplys ved henvendelser) |
| Info vedr. sted | Lokale 2.4, 2. sal. N.J. Fjordsgades Skole. Indgang via skolegården. Der er elevator fra stue-etagen |
| Det foregår | N.J. Fjordsgades Skole |
Turleder(e) / Foredragsholder(e)
Steen Ivan Hansen
Cand.mag. i middelalderarkæologi og historie
Har i 40 år arbejdet som foredragsholder og underviser inden for emnerne historie og arkitektur. Har været rejseleder på talrige ture og kulturrejser i ind- og udland.
