Ny og gammel kunst - på Valdemars Slot

valdemars-slot

Valdemars Slot
Foto: Wikimedia Commons

  • Bustur lørdag 30 maj 2026 fra kl. 8.00 - ca. 17.00
    Afgang kl. 8.00,  busholdepladsen ved Musikhuset, Valdemarsgade
    Afgang kl. 8.15, p-pladsen ved Viby Kirke
  • Grib muligheden for at se det genskabte Valdemars Slot - Danmarks største slot - som i dag rummer en fin samling af moderne og gammel kunst
  • Rundvisning på slottet ved ejeren, Louise Iuel-Brockdorff Albinus
  • Nyd frokost samt kaffe/the og kage på slottet (inkl. 1 øl/1 vand efter eget valg)
  • Turleder: Historiker Steen Ivan Hansen

Valdemars Slot er nu både kunstdestination og slot
Efter en voldsom krise er Valdemars Slot genskabt med samling af ældre og moderne, spændende kunst. Har man set slottet som herregård, har man her muligheden for at se den nye fortolkning - Valdemars Slot er stadig Danmarks største private slot, men rummer nu samtidig skiftende kunstudstillinger, hvor historiske mesterværker møder international samtidskunst.

Valdemars Slot blev opført af Christian IV til dennes søn med Kirsten Munk, Valdemar. Slottet blev senere overdraget til søhelten Niels Juel (1629-97), hvis efterslægt har ejet det lige siden. Selvom slottet er ændret i takt med tiden, er det i sin kerne stadig det mægtige hus, som Christian IV lod bygge. I et par hundrede år var Valdemars Slot et stamhus, som omfattede hele øen Tåsinge.  

Vi får en rundvisning gennem det store slot ved ejeren, Louise Iuel-Brockdorff Albinus, også kaldet Duddi, som udover slottets historie, arkitektur og kunst, også vil komme ind på den strid, som næsten kostede herregårdsmuseet livet. Hun vil desuden orientere om den nuværende kunstudstilling og planerne for fremtiden. Udover at være slotsejer har Louise Iuel-Brockdorff Albinus også en baggrund som kunsthistoriker.

Vi får frokost, kaffe og kage på Valdemars Slot, hvorefter vi kører mod Aarhus. Undervejs får vi tid til en lille, afslappet slentretur i den smukke by Troense, som var stamhuset Taasinges ”hovedstad”.

Foto: Kunstværk fra den nye udstilling på Valdemars Slot. © Valdemars Slot
Valdemar fod

Den symmetriske gårdsplads ved Valdemars Slot, med thepavillonen i midlen.
Foto: Steen Ivan Hansen
Valdemars slot 3

Riddersalen på Valdemars Slot- Foto: The Urban Electric Co.

The Ballroom Valdemars Slot Svendborg. Photo The Urban Electric Co

Begivenhedsoversigt

Startdato 30-05-2026 8:00 - 17:00
Pris kr. 975,00
Arrangementsnummer 2602 (Oplys ved henvendelser)
Info vedr. sted BUSTUR. Afgang kl. 8.00, busholdepladsen ved Musikhuset Aarhus, Valdemarsgade.Afgang kl. 8.15, p-pladsen ved Viby Kirke. Hjemkomst kl. ca. 16.45 ved Viby Kirke - kl. ca. 17.00 ved Musikhuset. Bussen er fra Todbjerg Busser.
Det foregår Busholdepladsen ved Musikhuset Aarhus

Talere

Steen Ivan Hansen

Cand.mag. i middelalderarkæologi og historie

Har i 40 år arbejdet som foredragsholder og underviser inden for emnerne historie og arkitektur. Har været rejseleder på talrige ture og kulturrejser i ind- og udland.

Der kan ikke længere tilmeldes til denne begivenhed

Ved at benytte kulturxpressen-aarhus.dk accepterer du brugen af cookies. Hvis du siger nej tak, er der måske dele af hjemmesiden der ikke vil virke.