Tur til Børsens Besøgscenter og Hofteatret
Børsen - før branden. Et af Christian IV's store byggeprojekter (Kilde: Wikimedia Commons)
- Bustur lørdag den 15. august 2026 fra kl. 8.00 – ca. 20.45
Afgang kl. 8.00, busholdepladsen ved Musikhuset, Valdemarsgade
Afgang kl. 8.10, p-pladsen ved Viby Kirke - Oplev den store igangværende genopbygning af Christian IV's Børsbygning
- Besøg det smukke, nyrenoverede Hofteater på Christiansborg Slot
- Nyd frokost på Kanalcaféen, der ligger i tæt gåafstand fra både Børsen og Hofteatret. Inkl. 1 øl/1 vand efter eget valg.
- Turledere: Historiker Steen Ivan Hansen og Merete Callesen, KulturXpressen Aarhus
- BEMÆRK venligst: der er elevatorer begge steder. Deltagelse kræver dog, at du er rimeligt godt gående.
- MEDLEMSRABAT til denne tur:
RABAT på 75 kr. for medlemmer af foreningen KulturXpressen Aarhus: Indtast KODEN: børsentur-medlem i feltet RABATKODE ved tilmeldingen.
Medlemskab er dog ingen forudsætning for at deltage! Du kan læse mere om medlemskab HER
To spændende bygninger i København
En luksusudgave af et glughul i plankeværket kalder Politiken Børsens nye besøgscenter – bestående af 15 containere bygget langs med Børsbygningen. KulturXpressen Aarhus giver dig i august muligheden for at komme med på et smugkig på den store genopbygning af Christian IV’s Børsbygning. Samtidig benytter vi lejligheden til at besøge det nyrenoverede Hofteater på Christiansborg Slot.
Et kæmpestort kighul
Børsen er en rigtig stor bygning: 128 meter lang og 21 meter bred i to etager. Byggeriet varede fra 1619 til omkring 1625, hvor det berømte Dragespir blev sat op. Oprindeligt var huset en slags varebørs.
Den 16. april 2024 udbrændte to tredjedele af bygningen i København, og mange danskere opfattede den voldsomme brand som lidt af en national katastrofe. Det vil derfor nok glæde de fleste, at genopbygningen skrider planmæssigt frem, og at der ikke bliver sparet på midlerne for at sikre det bedst mulige resultat. De store fonde har næsten stået i kø for at bidrage med penge til opgaven.
Der er ganske meget at se på i hele den lange bygning, som er under genopførelse, men man skal huske, at Børsens genopbygning først forventes færdig i 2029. Så der mangler en del endnu.
Det kan vi nu få et indtryk af, når KulturXpressen Aarhus gennemfører sin tur til de to markante bygninger i København.
Der er direkte udkig fra panoramavinduer til arbejdet med at genrejse den udbrændte del af Børsen.
Foto: JAC Studios.

Et historisk teater
Hofteatret på ridebaneanlægget på Christiansborg er indrettet for mere end 250 år siden. Her kan man roligt sige: ”hvis væggene kunne tale”, for der er masser af historie at fortælle. For eksempel var det her dronning Caroline Mathilde og Struensee dansede den sidste dans, inden de blev arresteret og dømt. KulturXpressen Aarhus har bestilt en rundvisning i det flotte, nyrestaurerede teater, så vi får meget mere at vide om de mange begivenheder i årenes løb. Siden 1922 har bygningen været teatermuseum.
Det smukke ridebaneanlæg er opført i 1730 som en del af det første Christiansborg Slot.
Hofteatret. Fotos: Tine Bek

Begivenhedsoversigt
| Startdato | 15-08-2026 8:00 - 20:45 |
| Pris | kr. 1.150,00 |
| Normalpris | 1150 |
| Medlemspris | 1075 (Bliv medlem her) |
| Arrangementsnummer | 2607 (Oplys ved henvendelser) |
| Info vedr. sted | BUSTUR. Afgang kl. 8.00, busholdepladsen ved Musikhuset Aarhus, Valdemarsgade. Afgang kl. 8.10 p-pladsen ved Viby Kirke. Hjemkomst kl. ca. 20.30 ved Viby Kirke - kl. ca. 20.45 ved Musikhuset. Bussen er fra Todbjerg Busser. |
| Det foregår | Busholdepladsen ved Musikhuset Aarhus |
Talere
Steen Ivan Hansen
Cand.mag. i middelalderarkæologi og historie
Har i 40 år arbejdet som foredragsholder og underviser inden for emnerne historie og arkitektur. Har været rejseleder på talrige ture og kulturrejser i ind- og udland.
