Forårstur til herregården Demstrup

2701-herregård-demstrup

Herregården Demstrup. Foto: Steen Ivan Hansen

  • Bustur torsdag 22. april 2027 fra kl. 12.00 – ca. 17.15
    Afgang kl. 11.45,  p-pladsen ved Viby Kirke
    Afgang kl. 12.00, busholdepladsen ved Musikhuset, Valdemarsgade
  • Tag med når KulturXpressen besøger det smukke herregårdshjem Demstrup nord for Randers.
  • Lokalhistoriker Niels Pedersen fortæller om stedet
  • Kaffe/the og kage på Demstrup er inkluderet
  • Turleder: historiker Steen Ivan Hansen

Herregården Demstrup har meget at byde på, både hvad angår historie, arkitektur og interiører. Vi er derfor glade for, at ejerfamilien har åbnet dørene for os. Vi har afsat tre timer til besøget på herregården, hvor deres lokalhistoriker, Niels Pedersen vil fortælle om historien, hvorefter deltagerne får mulighed for at bevæge sig rundt i de smukke rum, inden vi får serveret kaffe og kage.

Demstrup kan føres tilbage til middelalderen og blev i 1674 en del af grevskabet Løvenholm. Hovedbygningen er opført 1865 af Alfred Hage – som en tilføjelse til den tre-fløjede bygning blev der omkring 1902 opført et tårn. Godset ejes i dag af Niels Aage og Anette Nørager.

På vejen hjem ser vi Råby kirke, som er præget af nogle flotte kalkmalerier, der bl.a. viser helgener og mærkelige fantasivæsener. I kirken falder ikke mindst en smuk, udskåret barok altertavle i øjnene.

Interiør fra herregården Demstrup. Foto: Steen Ivan Hansen
2701 Demstrup 3 indeRåby Kirke. Kilde: Wikimedia Commons2701 råby kirke

Begivenhedsoversigt

Startdato 22-04-2027 12:00 - 17:15
Tilmelding startdato 16-11-2026 7:00
Pris kr. 650,00
Medlemspris 600,00 (Bliv medlem her)
Arrangementsnummer 2701 (Oplys ved henvendelser)
Info vedr. sted BUSTUR. Afgang kl. 11.45, p-pladsen ved Viby Kirke. Afgang kl. 12.00, busholdepladsen ved Musikhuset Aarhus, Valdemarsgade. Hjemkomst kl. ca. 17.15 ved Musikhuset, kl. ca. 17.30 ved Viby Kirke - Bussen er fra Todbjerg Busser.
Det foregår Busholdepladsen ved Musikhuset Aarhus

Talere

Steen Ivan Hansen

Cand.mag. i middelalderarkæologi og historie

Har i 40 år arbejdet som foredragsholder og underviser inden for emnerne historie og arkitektur. Har været rejseleder på talrige ture og kulturrejser i ind- og udland.

Ved at benytte kulturxpressen-aarhus.dk accepterer du brugen af cookies. Hvis du siger nej tak, er der måske dele af hjemmesiden der ikke vil virke.